onsdag den 17. oktober 2012

Min historie omkring mobning

Det hele begyndte faktisk først i 7 klasse. Da den skole jeg havde gået på inden da, kun gik op til 6 klasse, så man var tvunget til at flytte efter på den næste skole som var tættest på. Jeg startede så på Herlufmagle og det var vel som en hver anden første skoledag, jeg fik nogle nye veninder, men var også sammen med dem, som jeg havde gået i 6,5 og 4 klasse. Men selvf, var der jo også den der ene populære dreng i klassen, som troede at han var bedre end alle andre. Men alligevel kunne folk lide ham?
Anyway.. Hele mobning episoden begyndte vel nogle dage efter at jeg var startet. Den populære dreng, tog mig nærmest under vingen som sit nye offer. Han kunne finde på at tage nogle af mine ting og løbe rundt med det i klassen, indtil jeg begyndte at løbe efter ham også fik spændt ben af en af hans venner, så jeg ville slå mig på gulvet. Han kunne finde på at tage min stol, lige inden jeg skulle til at sætte mig, så hele klassen ville grine af mig, når jeg faldt ned på gulvet og slog mig igen. Han kaldte mig grim, at jeg lignede noget der var løgn, at jeg var tyk osv. Jeg kom grædende hjem hver dag, og mine forældre kunne intet stille op, fordi hans mor troede ikke på min mor og lærene kunne ikke styre eleverne. Hver gang jeg sagde et eller andet, så kunne han lave grin med det. Han kunne få mig til at græde i skolen, så jeg gik udenfor på græsplænen og græd eller gemte mig på toilettet. Han slog mig vist også et par gange..
Jeg fik det dårligt, hver gang jeg skulle i skole, for jeg kunne virkelig ikke holde det ud!

Så flyttede jeg skole et par måneder før 7 klasse stoppede. Jeg havde det stadig rigtig dårligt, så jeg begyndte at tabe mig på den ikke så gode måde, med at holde op med at spise, så jeg tabte 8-9 kg på en uge. Men på den nye skole, blev jeg også mobbet. Igen var der 2 af drengene fra min nye klasse, som synes alt det jeg sagde var mærkeligt, jeg havde heller ikke særlig mange veninder i den nye klasse, kun 3-4 stykker. Så jeg fik simpelthen nok til sidst, så jeg begyndte at cutte..
Jeg cuttede vel i en 2 ugers tid, da min far fandt ud af det og en fra min klasse som sagde det til vores klasse lære. Så der sad jeg foran hele klassen og fortalte(imod min vilje), at jeg var begyndt at skære i mig selv, fordi jeg havde det dårligt med mig selv. Så blev jeg sendt til psykolog, som ren faktisk hjalp mig rigtig meget og fik stoppet mit cutteri. 
Men på grund af alt den mobning, er jeg faktisk blevet meget mere genert overfor nye mennesker. Jeg er blevet rigtig bange for at sige noget dumt, så andre synes jeg er mærkelig. 
Jeg er desværre blevet god til at skjule når jeg er ked af det, når jeg smiler allermest, så er det der jeg har det aller dårligst. Men jeg lader ikke rigtig andre se det. 

Jeg ved godt at nogle folk har eller haft det værre end mig.
Men jeg står inde for at mobning skal stoppes, selvom det er ret umuligt /:
Mobning skal ikke have lov til at overleve, så hver med til at hjælpe dem som bliver mobbet, fordi det er dem som har allermest brug for en hånd og vide at der er nogle som tænker og bekymre sig for dem.
Peace out <3