Min historie omkring mobning

Det hele begyndte faktisk først i 7 klasse. Da den skole jeg havde gået på inden da, kun gik op til 6 klasse, så man var tvunget til at flytte efter på den næste skole som var tættest på. Jeg startede så på Herlufmagle og det var vel som en hver anden første skoledag, jeg fik nogle nye veninder, men var også sammen med dem, som jeg havde gået i 6,5 og 4 klasse. Men selvf, var der jo også den der ene populære dreng i klassen, som troede at han var bedre end alle andre. Men alligevel kunne folk lide ham?
Anyway.. Hele mobning episoden begyndte vel nogle dage efter at jeg var startet. Den populære dreng, tog mig nærmest under vingen som sit nye offer. Han kunne finde på at tage nogle af mine ting og løbe rundt med det i klassen, indtil jeg begyndte at løbe efter ham også fik spændt ben af en af hans venner, så jeg ville slå mig på gulvet. Han kunne finde på at tage min stol, lige inden jeg skulle til at sætte mig, så hele klassen ville grine af mig, når jeg faldt ned på gulvet og slog mig igen. Han kaldte mig grim, at jeg lignede noget der var løgn, at jeg var tyk osv. Jeg kom grædende hjem hver dag, og mine forældre kunne intet stille op, fordi hans mor troede ikke på min mor og lærene kunne ikke styre eleverne. Hver gang jeg sagde et eller andet, så kunne han lave grin med det. Han kunne få mig til at græde i skolen, så jeg gik udenfor på græsplænen og græd eller gemte mig på toilettet. Han slog mig vist også et par gange..

Jeg fik det dårligt, hver gang jeg skulle i skole, for jeg kunne virkelig ikke holde det ud!

Så flyttede jeg skole et par måneder før 7 klasse stoppede. Jeg havde det stadig rigtig dårligt, så jeg begyndte at tabe mig på den ikke så gode måde, med at holde op med at spise, så jeg tabte 8-9 kg på en uge. Men på den nye skole, blev jeg også mobbet. Igen var der 2 af drengene fra min nye klasse, som synes alt det jeg sagde var mærkeligt, jeg havde heller ikke særlig mange veninder i den nye klasse, kun 3-4 stykker. Så jeg fik simpelthen nok til sidst, så jeg begyndte at cutte..

Jeg cuttede vel i en 2 ugers tid, da min far fandt ud af det og en fra min klasse som sagde det til vores klasse lære. Så der sad jeg foran hele klassen og fortalte(imod min vilje), at jeg var begyndt at skære i mig selv, fordi jeg havde det dårligt med mig selv. Så blev jeg sendt til psykolog, som ren faktisk hjalp mig rigtig meget og fik stoppet mit cutteri. 

Men på grund af alt den mobning, er jeg faktisk blevet meget mere genert overfor nye mennesker. Jeg er blevet rigtig bange for at sige noget dumt, så andre synes jeg er mærkelig. 

Jeg er desværre blevet god til at skjule når jeg er ked af det, når jeg smiler allermest, så er det der jeg har det aller dårligst. Men jeg lader ikke rigtig andre se det. 

Jeg ved godt at nogle folk har eller haft det værre end mig.
Men jeg står inde for at mobning skal stoppes, selvom det er ret umuligt /:
Mobning skal ikke have lov til at overleve, så hver med til at hjælpe dem som bliver mobbet, fordi det er dem som har allermest brug for en hånd og vide at der er nogle som tænker og bekymre sig for dem.
Peace out <3

Inspiration! Yes yes ♥

Idag, skal det handle om nogle af de kvinder/piger som jeg for inspiration af (':

Taylor Swift:

Først, så tænker i nok "what! Du ligner jo slet ikke noget derhen af!", måske ikke, men jeg elsker simpelthen hendes hår! Hun er elegant, og det kan jeg også godt lide at være nogle gange og hun er bare vildt smuk o: (og hendes musik er heller ikke værst, selvom jeg kun kan høre få sange)

Katy Perry:

Igen, jeg elsker hendes stil! Elsker at hun farver sit hår så mange skøre penge og snyd at hun har råd til det xD Og hun virker så glad og nede på jorden hele tiden :'D
Men ligesom Taylor, er der også kun nogle bestemte musik numre jeg kan høre xD

Joan Jett:

Ja, den rockede stil skulle jo komme et sted fra xD
Jeg kendte Joan Jett, før filmen "The Runaways", fordi hvem kender hende ikke (';
Men jeg synes hun er virkelig sej og jeg elsker hendes stemme, både uden The Runaways og med!

Og jeg blev faktisk klippet lidt hen af Joan Jett på et tidspunkt (';

Miley Cyrus:

Ja, hun er vel også lidt rocket q:
Men for at være ærlig, så kan jeg ikke lide hendes korte blonde hår, hun ser alt for gammel ud s:
Jeg synes det er fedt at hun donerede det! Men det klær hende ikke.

Jeg elskede hendes lange mørke hår og hun virker som noget af det sødeste :'D
Hendes musik er okay og det er ikke alt for poppet!
Go go!

Update! So much stuff, so little time!

Jeg kom lige i tanke om at jeg ikke har skrevet i min blog mega længe Haha xD
Så besluttede, at nu måtte jeg altså lige skrive noget.

Som det første, vil jeg lige sige at jeg endelig har fået piercinger! Muhaha! *host*
Næse og læbe piercing :'D
Jep jep, et værre blodbad med min næse piercing, men jeg er glad for den!
Der er lidt over 1 uge, til min læbe piercing skal skiftes, så skulle måske snart bestille tid xD
Har forresten lige købt nye piercinger til dem, en meget lille ring til min næse og en ny stav. Vil have mine piercinger i sort, det er nok mest derfor q:

Såååå, fik jeg da også endelig ordnet hår i går, hjemme hos min veninde Camilla <'3
Hun er monster god til det, hun kan klart anbefales, hvis man gerne vil have sat hot fusions i håret :'D
Hun koster kun 200 kr <'3
Men her er et billede af det færdige resultat:

Jeg fik også 2 lilla totter, fordi jeg elsker lilla.
Også blev jeg også klippet Heh<'3

I næste uge begynder jeg på 4 ugers eksam, så ønsk mig held og lykke!

Øh..??

Er blevet så dårlig til at finde på kreative overskrifter, jeg mangler vel inspiration o:

Hmm.. Der sker ikke det helt store i mit liv lige for tiden, der har været nogle op og nedture, men det er der vel altid i ens liv når man stadig er teenager xD
Nårh, videre til noget lidt mere interessant(måske)
Jeg farvede mit hår rødt og sort i sidste uge og det blev meget pænt:

(Det første resultat)

Så efter 2-3 dage, blev mit hår pink, så meget for at købe hårfarve for over 200 kr..
Men først tænkte jeg *lad mig give det en chance, det ser jo endelig okay ud*
Så begyndte det at blive hvidt/gult i spidserne, også tænkte jeg *FUCK NO!* og blev nød til at farve det igen..
Men denne gang gik jeg ned og købte 2 pakker rød hårfarve i matas, fordi det ville i det mindste ikke blive pink. Jeg viste på forhånd at resultatet ville blive lidt mørkere, men det gjorde mig ikke så meget, bare det var rødt.

(Det andet resultat)

Sådan ser mit hår ud nu, det ligner det første billede, men det er kun på grund af lyset fra solen, det gør det meget lysere end hvis jeg stod indenfor. Så ser det faktisk lidt fesent ud, men det er okay. Mit hår kan i hvert fald ikke klare mere lige nu, mine røde spidser er fuldstændig ødelagte, den sorte side har det fint nok, men den røde er jeg squ bekymret for, så nu må jeg holde en laaaang pause, og bare lade mit hår vokse, så jeg kan tillade mig at få klippet spidser igen engang.

Nårh, over til noget andet.
Jeg er begyndt at træne, eller jeg er begyndt at træne min mave, så den kommer til at se lidt pænere ud, når jeg skal i svømmehallen med Tobias. Også sidder i sikkert og tænker *snakker du stadig om Tobias? Se dog at komme videre*, men nej, har ikke tænkt mig at komme videre.
Fik at vide for nogle dage siden, at han efter 2 måneder stadig har følelser for mig, så jeg nærer stadig et vis håb om at vi kommer sammen igen. Vi har bare brug for at tilbringe noget mere tid sammen igen. Ærlig talt, så ved jeg faktisk ikke hvorfor han stadig har følelser for mig, jeg er ikke meget anderledes end mange andre piger. Jeg er ikke perfekt og kommer nok aldrig til at blive det. Jeg har rigtig mange fejl, som jeg siden vores forhold sluttede, har arbejdet hårdt på og resultatet er blevet bedre og bedre. Men indtil Tobias siger ja eller nej, så kan jeg kun fortsætte med at forbedre mig.
Vi har så gode samtaler sammen, vi griner sammen, vi hygger os.
Vi har den der specielle nærhed, jeg ved godt det lyder mærkeligt, men det gør at jeg stadig kæmper for ham, kæmper for at kunne få ham tilbage i mit liv 100%, kalde ham min kæreste.
Jeg giver ikke slip endnu, ikke før jeg er 100% sikker på at vi ikke kommer sammen igen, fordi så vil jeg komme til at fortryde det så meget. Jeg vil hele tiden, se tilbage på det tidspunkt, hvor jeg lod en vigtig person slippe væk, bare fordi jeg var for utålmodig. Så jeg vil sætte mig ned, og være tålmodig som jeg plejer, indtil jeg for rent besked.
Også selvom der nu sidder et par stykker og ryster på hovedet over mit valg..

Øf Øf? (Ukreativt!?)

Ja, viste ikke lige hvad jeg skulle kalde mit indlæg, men fuck det xD
Jeg er lige kommet mig over at være blevet syg 2 gange på 1 uge, psykisk syg.
Så nu har jeg det godt igen (':

Jeg har bestilt hårfarve fra Ebay, fordi jeg kunne få det ret billigt og det skulle holde super godt, har tjekket det, inden jeg bestilte det selvf xD
Det hedder Majicontrast, jeg køber det i rød + en "cream", som man kan blande farven op med, hvis man vil have at den virkelig skal blive lys og kraftig, virker lidt som afblegning i selve farven, men så på en måde heller ikke ^^

Og farven skulle meget gerne komme til at se sådan her ud:

Da mit hår i forvejen er ret lyst og den her hårfarve holder MEGET bedre end det herhjemme, der behøver man ikke farve det rødt hver uge, for at holde den røde oppe. Det her behøver man kun farve igen, når der begynder at komme udgroninger :'D

Så jeg farver lige mit hår sort og rødt, som det her:

(Y!) :'D

Det var endelig heller ikke specielt dyrt, det kostede lidt over 200 kr i alt, så det er meget billigere hvis man skulle købe hårfarve + "cream". (Skriv gerne en kommentar, hvis i vil vide hvad man skal bruge sammen med hårfarven)

Uh uh! Synes også lige at i skal vide at jeg har købt stretch på 12 mm, også går jeg heller ikke længere. Det er en passende størrelse for mig :'D

- Bye! <'333

(Lige en god sang, i kan underholde jer med imens<'33)

Skrald??..

Hmm.. Der er en del der er gået op for mig for tiden. Eller man kan sige det på en anden måde, jeg er begyndt at indse nogle ting, som jeg har benægtet i rigtig mange år nu.. Eller siden, jeg var 14-15 år. Hver gang der er nogen der spørger om der er noget galt, så sætter jeg altid min smilende facade op og siger at det bare er noget de bilder dem selv ind, for der er intet glat. Men i virkeligheden, har jeg bare lyst til at åbne munden og fortælle vedkommende hvad der går mig på. Men.. Jeg stopper altid mig selv, fordi jeg ikke vil være opmærksomheds krævende, jeg sætter altid andre før mig selv.. Har de det mon godt? Skal jeg skrive, hvordan det går? Hvorfor siger vedkommende at der ikke er noget galt, men at man kan se andre steder at vedkommende er helt ude af den?.. Så til sidst, så kan man vel sige at jeg glemmer mig selv. Jeg prøver så godt jeg nu kan at gøre andre tilfredse, vise overfor dem, at jeg sagtens kan lade min skulder stå til rådighed hvis de har brug for at græde. At de kan ringe eller skrive til mig hvornår det skulle være. Men imens, går jeg med så mange ting der plager mig, som jeg ikke kan få ud. At jeg til sidst bryder sammen og ligger og græder i timevis, uden at der er nogle som trøster mig..

Den eneste som lige for tiden, ren faktisk har bemærket at der har været noget galt er... Tobias..
Da vi var sammen nogle dage før sommerferien, blev jeg ked af det, imens vi var sammen. Men fordi jeg meditere, kunne jeg holde tårerne tilbage, ved at trække vejret på en speciel måde. Dog, da han fulgte mig ned til stationen, spurgte han ind til om der var noget galt og der smilede jeg bare til ham og sagde at alt var fint. Men han troede langt fra på mig, så godt kender han mig jo. Men som altid, kunne jeg ikke komme ud med det, for det første i frygt for at græde, men også for at virke opmærksomheds krævende. Så lige inden jeg steg ind i toget, vinkede jeg igen til Tobias, også kom tårerne ellers frem, fordi så behøvede Tobias ikke at skulle se på det.

Igennem det meste af mit liv, er jeg altid den der er blevet trådt på, fjollet rundt med og overset. For det meste af tiden føler jeg mig alene, det gjorde jeg ikke da jeg kom sammen med Tobias, fordi så viste jeg at jeg blev værdsat, jeg var ønsket i hans liv og han var glad for at jeg var en del af hans liv... Men lige siden vi slog op, er filmen bare knækket for mig. Jeg siger at jeg har det godt, men det er jo ikke sandt? Jeg ved ikke  hvor jeg skal gøre af mig selv.. Jeg har nu snart været single i 1 måned og jeg har aldrig nogensinde haft det så dårligt, som jeg har nu. Jeg savner at føle mig værdsat, jeg savner at få beskeder af Tobias, hvor der står "Jeg savner mig skat!! ): Jeg vil putte/holde om dig :*".. Ingen har nogensinde kunnet gøre mig så lykkelig som Tobias. De fleste tænker nok nu *Så kom dog videre! Glem ham!*, men det kan jeg ikke.. Længslen efter ham, bliver kun større og større for hver dag der går, hele tiden sidder jeg og håber på at der lige pludselig kommer en sms eller en besked om at han ikke kan holde det ud længere, at han savner mig og at han gerne vil have mig tilbage. Men ja.. Det vil tiden vise sig, jeg føler dog at for hver dag der går, så bliver mit hjerte revet i små stykker, lidt efter lidt. Fordi jeg savner ham, så meget som jeg gør. Der er minder om ham, overalt og jeg vil også beholde mine minder, for de er så dejlige. Det er Tobias, som jeg kan se mig selv med om 2-3 år. Jeg går glip af så mange ting i hans liv lige nu og jeg hader det. Jeg hader det virkelig, jeg vil så gerne være en del af det. Men jeg må vente, vente tålmodigt på at der sker et mirakel, holde hovedet højt og være optimistisk, selvom det er hårdt..

Er jeg ikke andet, end et stykke skrald, som man lige hurtigt kigger på, når man går hen af gaden..??

Fødselsdag! ~~

Jeg havde fødselsdag i fredags, men jeg valgte at mine fødselsdags fest skulle være om lørdagen(i går).
Det var rigtig hyggeligt og jeg fik lige det jeg skulle bruge. Nyt objektiv(Y)! 2 stativer xD Jeg tog dog det som kunne blive 162 cm højt og valgte at bytte det andet, dog for jeg først pengene for det om søndagen i næste uge (': Så fik jeg ellers et gavekort på 200 kr til Ginatricot og 1300 kr! (Mums)!.
Lige det som jeg kunne bruge.

Det er helt dejligt at være 18, der er så mange ting, som man selv kan være herre over nu. Skal f.eks. snart begynde på en tatto her i sommerferien, har jo råd til det Heh ('; (og Angelbite!)
Der er man så heldig at ens storesøsters kæreste er så tattoveret, at han kender nogle.
Dog, skal jeg stadig betale for det. Men han vil gerne tage med mig derned, så jeg ikke står alene med alle de rockere som bliver tattoveret der, men de skulle være super gode! Har et link, men gider ikke lige sætte det ind xD Men det ligger i Rødovre!

Dog var det helt mærkeligt at holde fødselsdag uden Tobias, men han ringede til mig og sagde tillykke om fredagen, det varmede. Men det fik mig til at savne ham rigtig meget + at min familie spurgte ind til noget af dagen, hvor Tobias var henne. Også står man lidt sådan "Øhhhhm.... Ja". Så der manglede jeg ham også.
Dog skal vi måske være sammen i sommerferien + at jeg meditere stadig(ja ja, det har jeg ikke glemt). Så.. Men sådan noget tager tid, som man jo siger. Men... Jeg kan som sagt, vente på dig, så lang tid det skulle være<'3 og det hjælper stadig, det bliver bedre og bedre<'3

- Nårh, men nu vil jeg smutte i seng.. Bye!<'3