UPS! T_T

Jeg hader virkelig mig selv lige nu! >.< Kan seriøst ikke klare at gå og være så langt nede lige i øjeblikket, jeg viser det overhovedet ikke for mine veninder eller venner, fordi jeg vil ikke have at de skal gå og tænke på mig. Jeg har grædt idag, da jeg var alene på værelset og det blev jeg mere depri af, men jeg gad ikke med ned og drikke. Fordi drikker ikke og ser heller ikke nogen grund til det, fordi så bliver jeg jo bare mere depri.
Fik at vide af Adam idag at han ikke var til lang distance forhold, men det er jo kun 30 km ca. (30 min) der er imellem os nu, før var der jo 1 time imellem os, men det er da jo ikke noget at gøre ved T_T ... Håber stadig at han vil skifte mening omkring det, når vi ser hinanden på tirsdag, håber det virkelig!! Fordi jeg holder virkelig meget af ham! Kan han ikke se det T_T??! Håber han vil tænke over det T_T

Jeg skrev også med Philip idag, det reddede ikke så meget af min dag, fordi han skrev at han måske ikke ville kunne komme til Kbh på tirsdag, og det blev jeg virkelig ked over, fordi savner jo også ham rigtig meget, også skulle jeg selvf høre om Sukkerknald, det kommer jo ikke rigtig mig ved at de skal være sammen i weekenden T_T
OG NU MÅ I IKKE BLIVE SURE PÅ MIG!!! >.< Men blev så langt nede efter at have tænkt mig om idag, at jeg uden rigtig at ligge mærke til det, gik over og hentede min pincet som faktisk er ret skarp og begyndte at ridse et hul i mit håndled, som jeg før sommerferien, også var begyndt på(bare med en lille metal saks). Det gjorde faktisk ikke ondt, fordi jeg tænkte så meget imellem tiden, men fik dårlig samvittighed bagefter, fordi jeg ved at hvis Sukkerknald læser det her eller for det af vide af Philip, så bliver hun ked af det T_T.
Jeg håber virkelig at tirsdagen i næste uge kan redde mine nedture, har brug for noget luft og noget frihed for en gangs skyld...

Irriterende >_>

Nu har jeg snart fået nok altså!
Nu har endnu en af mine veninder fået piercing, og igen en som er yngre end mig! Jeg tænker virkelig på bare at gøre det, fordi jeg gider ikke lige pludselig stå tilbage som den eneste af mine venner uden piercing, til jeg kan få det nå jeg er 18, det gider jeg virkelig ikke! >.< Jeg dør altså snart! HADER DET! HADER DET! Ved mine forældre hader piercinger, men jeg vil nu alligevel prøve at spørge mine forældre igen om jeg ikke må få piercing, hvis jeg selv betaler, fordi man må godt få piercing i Roskilde som 15-16 årig.
FORDI VIL IKKE VÆRE DEN ENESTE UDEN PIERCING!!

Hmm.. Hvad er der ellers at skrive.. Joh, jeg har det stadig dårligt, jeg føler virkelig at jeg kan blive sur og trist over den mindste ting og det er ikke rart, når jeg prøver at holde humøret oppe og få andre til at have det godt. Jeg sad og læste en af mine bedste veninders blog igår(Sukkerknald) og indså hvor meget der endelig er sket i hendes liv, selvom jeg allerede viste det meste af det i forvejen, eller noget af det nemlig. Fordi hun ved jo at jeg altid vil hjælpe hende, uanset hvad det er... Bortset fra hvis det har med hvor meget Philip(kæresten) har irriteret hende eller gjort hende sur, altså vil gerne høre grunden, men så heller det der kæreste fnider med "åhh jeg elsker ham så meget, han er mit et og alt" -.-' .... NO WAY! Det skal jeg ikke stå model til, og det ved de begge to godt, selvom Philip lige brød det på et tidspunkt, men jeg overlevede dog.

Jeg savner faktisk kærligheden, det er måske også derfor jeg hader at høre når mine veninder snakker om deres kærester, eller en som de har noget kørende med, eller er ved at komme sammen med. Det gør rigtig ondt >.< ... Kan virkelig ikke tage det, hvis det skal blive ved, en eller anden dag er jeg bange for at sige min mening om at det ikke rager mig en skid! Og det har jeg ikke lyst til at sige x___X'
Det er faktisk derfor jeg har et lille håb til den 5.Oktober, håber Adam og mig kan få noget igen, for holder virkelig meget af ham og han er virkelig sød og alt det. Afstanden gør ikke så meget mere, fordi jeg kun bor ca. en halv time væk fra ham nu, før boede jeg 1 TIME! O.O! Så det lettede en del, har tænkt mig at kramme og holde om ham virkelig meget, så han kan mærke hvor meget jeg har savnet og hvor meget jeg har haft savnet ham. Har nemlig ikke set ham i snart 2 MÅNEDER! Så jeg skal bare se ham, kan ikke klare det mere....

Skuffet T_T

Ej hvor er det bare nedern! >.<
Min veninde som jeg bor sammen med på skolehjemmet, og som jeg sidder på to mands bord med, har måske tænkt sig at flytte over til et fire mands bord, så jeg måske kommer til at sidde med en jeg ikke kan fordrage!.
Jeg synes overhovedet ikke at det er okay, og slet ikke når de også skal sidde og lave sjov med, at mig og ham som ikke kan fordrage bliver et godt par ved bordet >.<
Der kunne jeg seriøst havde myrdet dem alle sammen x__X men jeg lod bare som ingenting og ignorerede dem da de hentydede det til mig, har faktisk været nede i to dage nu og det er ikke sjovt, fordi jeg har ikke lyst til at vise det. Men det er svært når der hele tiden kommer uventede ting som ikke er særlig rare.
Har lyst til at gå ud på toilettet og skrige eller græde, gider ikke rigtig mere lige nu......

Mærkelig Følelse o__o'

Idag var en ret mærkelig da i skolen, ikke at den ikke plejer at være mærkelig, men den var bare anderledes.
Det kan godt være at det lyder meget underligt, men idag havde jeg det virkelig som om at alle blev trætte af at høre på mig når jeg sagde noget, når jeg sagde til de andre tre i gruppen at jeg ikke forstod hvad de sagde, fordi der snakker to i munden på hinanden, så kunne man bare se at de blev trætte af at jeg spurgte flere gange x__X.

Men efter min mening har man ret til at spørge, indtil ham forstår det, det er der bare nogle som ikke helt forstår. Jeg blev faktisk ked af det, fordi man virkelig kunne høre på dem, at de sikkert synes at jeg var røv irriterende og det var jeg sikkert også, men hvis jeg ikke havde spurgt så mange gange, så var jeg aldrig blevet færdig.
Jeg savner faktisk min gamle hverdag nogle gange, bare uden folkeskolen selvf. Men savner mine venner/veninder, savner at kunne være sammen med nogle af min "egen" slags, men heldigvis har jeg noget at kunne glæde mig til den 5.Oktober, så det kan lette lidt på humøret.