Nu har endnu en af mine veninder fået piercing, og igen en som er yngre end mig! Jeg tænker virkelig på bare at gøre det, fordi jeg gider ikke lige pludselig stå tilbage som den eneste af mine venner uden piercing, til jeg kan få det nå jeg er 18, det gider jeg virkelig ikke! >.< Jeg dør altså snart! HADER DET! HADER DET! Ved mine forældre hader piercinger, men jeg vil nu alligevel prøve at spørge mine forældre igen om jeg ikke må få piercing, hvis jeg selv betaler, fordi man må godt få piercing i Roskilde som 15-16 årig.
FORDI VIL IKKE VÆRE DEN ENESTE UDEN PIERCING!!
Hmm.. Hvad er der ellers at skrive.. Joh, jeg har det stadig dårligt, jeg føler virkelig at jeg kan blive sur og trist over den mindste ting og det er ikke rart, når jeg prøver at holde humøret oppe og få andre til at have det godt. Jeg sad og læste en af mine bedste veninders blog igår(Sukkerknald) og indså hvor meget der endelig er sket i hendes liv, selvom jeg allerede viste det meste af det i forvejen, eller noget af det nemlig. Fordi hun ved jo at jeg altid vil hjælpe hende, uanset hvad det er... Bortset fra hvis det har med hvor meget Philip(kæresten) har irriteret hende eller gjort hende sur, altså vil gerne høre grunden, men så heller det der kæreste fnider med "åhh jeg elsker ham så meget, han er mit et og alt" -.-' .... NO WAY! Det skal jeg ikke stå model til, og det ved de begge to godt, selvom Philip lige brød det på et tidspunkt, men jeg overlevede dog.
Jeg savner faktisk kærligheden, det er måske også derfor jeg hader at høre når mine veninder snakker om deres kærester, eller en som de har noget kørende med, eller er ved at komme sammen med. Det gør rigtig ondt >.< ... Kan virkelig ikke tage det, hvis det skal blive ved, en eller anden dag er jeg bange for at sige min mening om at det ikke rager mig en skid! Og det har jeg ikke lyst til at sige x___X'
Det er faktisk derfor jeg har et lille håb til den 5.Oktober, håber Adam og mig kan få noget igen, for holder virkelig meget af ham og han er virkelig sød og alt det. Afstanden gør ikke så meget mere, fordi jeg kun bor ca. en halv time væk fra ham nu, før boede jeg 1 TIME! O.O! Så det lettede en del, har tænkt mig at kramme og holde om ham virkelig meget, så han kan mærke hvor meget jeg har savnet og hvor meget jeg har haft savnet ham. Har nemlig ikke set ham i snart 2 MÅNEDER! Så jeg skal bare se ham, kan ikke klare det mere....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar