Hjælp mig, en eller anden...

Hmm.. Jah, endnu gang føler jeg mig meget alene, selvom jeg sidder med mange mennesker omkring mig, føler mørket sniger sig ind på mig og ødelægger mit humør.. Føler ikke rigtig at jeg kan søge hjælp hos mine veninder, det fortjener jeg ikke, de har andet at tænke på end mig..

Der er ingen der hivet mig fra mørket og ind i lyset lige i øjeblikket, alt er bare sort, sort og atter sort.. Selvom i måske ikke kan se mig, så er jeg her altså! Så meget væk, er jeg heller ikke, vær nu sød at hjælpe mig T_T
Jeg vil bare så gerne have at det bliver fredag, så jeg kan se alle mine veninder/venner igen, gider ikke rigtig andet, gider ikke skolen, gider ikke rigtig skolehjemmet faktisk.. Gider ikke noget! Vil bare væk fra mørket... Men som sagt, ingen har rigtig kunne føre lyset helt ind i mig.. Ville jeg ønske at der var en der kunne.. Men tror jeg ikke..

Jeg smiler, griner, er hyper, larmer... Bare for at dække over hvor alene jeg føler mig, man siger jo også at dem der smiler og griner mest, er dem som skjuler mest af sin smerte, jah, så er jeg jo nok en af dem... Jeg har ikke grædt i lang tid nu, føler ikke rigtig at nogle tårer kan komme frem, skrev endda til min bedste ven at jeg ikke havde lyst til at skrive så meget idag, føler mig virkelig dum og ond på samme tid..

Nobody can se the pain, behind my smile