Ubrugeligt bras..

Hmm.. Jah, jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal skrive. Der sker så mange ting så jeg har svært ved at huske hvad der er hvad og hvad der skete for nogle dage siden. Det går fint i skolen, det er slet ikke noget der går mig på, da det kører og jeg aflevere mine ting til tiden og for ros af mine lærer og fra de andre fra klassen, så det er jo bare skønt.

Men alligevel, selvom jeg kender mange på mit skolehjem efterhånden, og jeg snakker meget med min roomie, så føler jeg mig rigtig rigtig alene. Jeg er ikke særlig tit sammen med mine veninder/venner, og flere og flere blokere mig eller dropper kontakten til mig, det skulle ikke undre mig at jeg på et tidspunkt har mistet alle dem jeg kender også bare bliver et ensomt gammelt menneske hmm.. Jeg er blevet kaldt snobbet et par gange, som jeg fik en ret stor overraskelse af, da jeg ikke ser mig selv som snobbet. Jeg kommer bare nogle gange til at sige ting, inden jeg for tænkt mig om også er skaden sket. Men når jeg ikke gør noget, så bliver jeg meget forvirret >.< Men.. Som sagt, jeg føler mig alene, det er kun min familie jeg ren faktisk kan regne med lige nu. Ingen skriver til mig, eller tager kontakt. Det er altid mig der starter samtalen og snart har jeg ikke lyst mere.  Jeg burde snart stoppe med at se alle de krimi serier eller episoder i fjernsynet om mord, de fortæller alligevel bare hvordan man kan få det til at se ud som selvmord. Også for jeg jo ideer i hovedet >.< Jeg tænker tit på, hvordan fok ville reagere hvis jeg en dag bare var væk, fuldstændig væk fra jordens overflade og ingen kunne finde mig. Men jeg tør ikke.. Jeg er bange for, at jeg for ret i at alle bare er ligeglade.

Jeg hader kærlighed ligeså meget som jeg elsker det T_T Fordi jeg har mødt en rigtig sød fyr som hedder Micki og jeg er vist ved at blive forelsket i ham. Jeg hader at være single, jeg kommer som sagt til at blive alene for hurtigt, hvis jeg ikke har en som elsker mig rigtig højt. Men alligevel, føler jeg bare at han bruger mig, for han ikke har haft sex i lang tid nu. Jeg stoppede ham i onsdags med at komme for langt(vi havde ikke sex), fordi jeg ikke ville have et engangs knald, det ligger ikke til min natur sådan noget. Og han skriver at han er vild med mig osv. Men jeg begynder bare at tro mindre og mindre på det, hvis han ikke snart tager skridtet, så gider jeg ikke bruge kræfter på at bygge følelser for ham, når de måske alligevel bare bliver afvist. For vi har heller ikke skrevet sammen siden i onsdags...

Jeg må bare ikke blive lykkelig åbenbart..
Jeg burde bare skyde mig selv og forsvinde..