Trapt..

Jeg føler mig lidt fanget herhjemme for tiden.. Føler ikke rigtig at jeg kan få luft, jeg føler at jeg bliver kvalt og ikke kan slippe væk..

Jeg græd mig selv i søvn i går aftes, lige efter at jeg havde skrevet godnat til Tobias. Jeg har også grædt i dag, imens jeg skrev med Tobias og en veninde, men jeg ville ikke skrive det til ham.. Fordi jeg ved at han snart for travlt med eksam også vil jeg ikke have at jeg stresser ham eller for ham til at tænke på noget andet end eksam. Jeg har tanker i hovedet som jeg ved jeg ikke må have, ikke kun for mine veninder/venner, men også for min familie. Jeg har mest af alt bare lyst til at give op... Men Tobias vil ikke have at jeg giver op, det skrev han meget tydeligt til mig i går *suk*.. Men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.. Jeg glæder mig bare til at komme hjemmefra imorgen, men jeg kan ikke engang søge trøst hos Tobias derefter, for han skal i gang med eksam fra på onsdag af også kommer jeg til at se ham meget lidt.. Det gør mig også meget ked af det.. Hjælp mig, jeg kan snart ikke mere, tårerne presser sig frem hele tiden...