Ensomhed? Im use to it ~~

Jeg er begyndt at være rigtig meget alene på det sidste. Og jo mere man er alene, jo mere har jeg vænnet mig til det (':

Nok mest fordi at når jeg ikke er hos kæresten, sidder jeg bare derhjemme og kukkelurer foran min com, indtil jeg skal afsted igen om søndagen, hen til mit skolehjem. Jeg har dog en ny roomie, som jeg snakker pænt godt med og min bedste ven som bor i Valby, som jeg også ser, men that's it?
Ser ikke rigtig nogle af mine andre veninder mere og jeg gider heller ikke altid skrive, "buhu, jeg savner dig, lad os snart ses, osv.", fordi jeg ved at det næsten aldrig kommer til at ske, medmindre jeg hele tiden spørger ind til hvornår jeg kan se vedkommende (':
Godt nok skal jeg se en af mine veninder i næste måned, når hun skal sætte dreads i håret på mig og det bliver også skønt at se hende igen. Men ellers ser jeg ikke rigtig nogen andre.
Jeg er ikke ked over at være alene mere(sådan da), fordi jeg har vænnet mig mere og mere til det.

Måske er det fordi jeg ikke er så meget til fester? I dunno..
Selv i min klasse føler jeg mig alene, selvom jeg snakker med nogle af dem. Men det er nok mest fordi at jeg er anderledes. Jeg bruger heller ikke rigtig min mobil, kun når jeg skriver med mine forældre(Yay! Eller noget..), eller når jeg skriver med min kæreste<3 

Måske gider folk mig bare ikke mere? I dunno..
Og jeg finder nok aldrig ud af det (':