mandag den 19. marts 2012

Lidt omkring mit liv - Del 1 ♥

Jeg er født den 22.Juni 1994. For at være ærlig, kan jeg ikke huske hvor jeg blev født og hvad min hjemby er, fordi jeg har flyttet så mange gange imens jeg var lille. Derfor satte jeg min hjemby til Høje Taastrup, fordi det er den eneste by jeg som sådan kan huske jeg voksede op i, som helt lille. Jeg er den 2 ældste i familien, jeg har en storebror som bor i Ballerup sammen med sin kæreste, en storesøster som bor i Herlev mener jeg, sammen med sin kæreste og datter. Min lillesøster bor stadig derhjemme hos min mor og far. Jeg startede i 1 klasse på Grønhøjs Skolen, det var fint nok, bortset fra at jeg var rigtig led da jeg var lille. Derfor var der ikke særlig mange der kunne lide mig til at starte med, jeg hverken grinte eller smilte det meste af tiden, det ville nogle af pigerne så lave om på til sidst. Så de lærte mig at grine faktisk, og gøre mig mere glad. Der mødte jeg så også en af mine første barndoms kærester, han hed KM, eller faktisk Andreas, men KM var hans kælenavn. For vi havde mange drenge der hed det samme, 2 der hed Andres, 2 der hed Mikkel osv osv.

Derefter gik mit liv meget godt, dog sluttede det meget pludseligt da mine forældre sagde til mig at vi skulle flytte fordi der var for meget ballade der hvor vi boede(for mange bander). Så i 4 klasse, sluttede min tid på Grønhøjs Skolen og jeg flyttede helt ud på landet, langt væk fra alting. Den lille by vi flyttede til hedder Tybjerglille Bakker og ligger ved Næstved. Jeg startede i skole igen, men på Tybjerg Skolen. Der gik ikke engang 100 elever og jeg var flyttet fra en skole hvor der gik 700, så det var et stort spring. Min klasse var fin nok, men der var rigtig mange problemer. Vores lærer lavede en dag til os, hvor vi skulle snakke om vores problemer i 5 klasse. Der blev tudet rigtig meget, fordi folk bare var sure på hinanden eller også var der bare noget andet galt.

Jeg fik også en ny bedste veninde, der hed Rikke da hun startede i 5 klasse. I 6 klasse blev hele vores klasse flyttet over på Herlufmagle Skole, fordi der kun var op til 6 klasse på Tybjerg. Det var en rigtig dårlig ide, de 2 klasser som vi skulle gå i blev noget værre rod, der var slås kampe, skænderier osv. hele tiden. Dog fik jeg en ny bedste veninde ved navn Nicole, fordi jeg fandt ud af hvor dårlig en veninde Rikke faktisk var, hun bestemte ret meget over mig, så da jeg sagde fra så kunne hun ikke lide mig mere, hvilket var helt fint med mig. Derefter begyndte mobberiet på det groveste, nogle af drengene stod altid sammen i mod mig, når jeg prøvede at give en af dem igen, spændte de andre ben, så jeg faldt og slog mig. Jeg blev kaldt, grim, fed, mærkelig osv. Så i 7-8 klasse begyndte jeg at sulte mig selv for at blive tyndere, jeg tabte mig 8 kg fordi jeg sultede mig selv. Min hjælpe lærer i matematik dengang kunne se at jeg tabte mig, så hun foreslog mig lykkepiller for at blive gladere for mig selv. Hvilket min mor blev mega sur over, hun var bare i det hele taget sur over at min skole ikke gjorde noget ved mobberiet.

- Forsættelse 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar